23948sdkhjf

Fordoblede omsætningen hvert år - nu er de under rekonstruktion

Så sent som i december meldte online-baserede Moodings om store ekspansionsplaner. Nu er selskabet under rekonstruktion. 

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister.

Virksomheden, der siden stiftelsen i 2013 har solgt designmøbler online, har ellers tidligere berettet om hastig vækst.

I 2020 kunne direktør og medstifter Alenxander Thygesen over for Finans fortælle om en omsætning, der var fordoblet hvert år siden stiftelsen, men trods det er det i Moodings levetid kun blevet til et enkelt år med plus på bundlinjen. I det senest offentliggjorte årsregnskab, der dækker regnskabsåret 2020, lød tabet på 2,6 mio. kr., og samlet set har virksomhedens første leveår resulteret i et minus på godt 8 mio. kr.

Store planer

Optimismen fejlede ellers ikke noget i december, da Moodings marketingdirektør Daniel Selde fortalte om de nært forestående ekspansionsplaner.

– Vi vil være synonym med nordisk design, fastslog han dengang overfor RetailNews' søstermedie Wood Supply, og vejen skulle banes af ni nye markedsindtog på én gang. 

Derfor havde Moodings blandt andet ansat ikke mindre end 13 nye marketingfolk, der skulle hjælpe med at realisere planerne, og så sent som i sidste måned meddelte virksomheden, at der var kommet særdeles god vind i de tyske sejl.

– I snit har vi øget vores tyske salg med 40 pct. om månedendet seneste år. Som det ser ud nu, fortsætter den trend på trods af verdenssituationen, fortalte Daniel Selde i marts i en pressemeddelelse.

Mindre end en måned senere var økonomien i selskabet dog i så ringe en forfatning, at skifteretten 8. april indledte en rekonstruktionsbehandling.

I årsrapporten for 2020 tegner Moodings sig for en samlet gæld på 17,5 mio. kr., mens egenkapitalen lød på 5,2 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11